mail@nord-ad.dk     3697 0080
magasiner

Tekstforfatter

Når du markedsfører dig via skriftligt materiale, er det vigtigt, at grammatikken er i top. Stavefejl, forkert kommatering eller uheldige formuleringer kan nemlig hurtigt få din virksomhed til at fremstå uprofessionel. Derfor kan det godt betale sig at søge hjælp til korrektur eller udarbejdelse af tekster. Et professionelt materiale er nemlig den allerbedste forudsætning for, at du kan lykkes med din markedsføring.

Få hjælp til udarbejdelse af tekster

Hos nord advertising har vi et tekstforfatterteam, som altid står klar til at hjælpe dig. Til dagligt læser tekstforfatterne korrektur på annoncer og færdigleverede artikler og udarbejder tekster til magasiner, brochurer, flyers, hjemmesider, aviser og meget mere. Uanset om du skal have lavet et visitkort eller et større magasin, kan vi sørge for at udarbejde teksten for dig eller læse korrektur på et udkast, du selv sender.

Vi tager hånd om dine ønsker

Når du vælger at få lavet et produkt hos os, sørger vi for, at du bliver kontaktet af den tekstforfatter og den grafiker, som kommer til at stå for udarbejdelse af netop dit produkt. Gennem et telefoninterview eller et skype-møde finder I sammen ud af, hvordan dit produkt skal være. Har du særlige ønsker og behov? Eller mangler du inspiration og gode idéer til, hvordan dit nye materiale kan tage sig ud? Tekstforfatteren hjælper dig med gode råd og vejledning til det tekstlige indhold, og har du særlige krav hertil, vil de selvfølgelig blive imødekommet.

Du er med hele vejen

Når vi udarbejder tekster og øvrigt materiale for dig, er du med hele vejen. Vores mål er at lave lige netop det produkt, du ønsker dig, og derfor foregår hele processen i tæt samarbejde med dig. Du får tilsendt udkast til teksten undervejs og kan i samråd med tekstforfatteren rette den til, så den lever op til dine forventninger.

Vil du høre mere om vores tekstforfattere

Udfyld formularen, så kontakter vi dig inden for 24 timer