mail@nord-ad.dk     3697 0080

Praktikanter august-december 16:

Frederik Andersen:

Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde som praktikant på nord advertising som en del af min uddannelse. Praktikopholdet har budt på en masse udfordringer, hvor jeg har kunnet udfolde mine tillærte kompetencer fra skolen i praksis. Hos nord advertising får man tildelt stort ansvar samt bliver set og hørt – derfor har jeg fået et rigtigt godt indblik i, hvordan arbejdsgangen på et af Danmarks førende mediebureauer tager sig ud.
Dette har været medvirkende til, at mine forventninger til praktikopholdet er blevet indfriet, og jeg vil på det varmeste anbefale nord advertising som praktikvirksomhed.

Peter Risager Hansen:

Jeg var i praktik som marketingkoordinator hos nord advertising fra august 2016 til december 2016. Praktikforløbet har været en meget givende og lærerig proces, hvor jeg har haft rig mulighed for at udnytte mine faglige kompetencer i praksis.

Som praktikant på nord advertising får du mulighed for at gøre en forskel, og du er selv med til at præge din hverdag – i en meget dynamisk og innovativ virksomhed. Der bliver lyttet til dig og dine idéer, og der er ikke langt fra tanke til handling. Dette har jeg været utrolig glad for, da jeg føler, jeg gjorde en forskel, der gavnede virksomheden i sidste ende. Der bliver desuden udvist og givet et ekstremt stort ansvar, også selvom du ”kun” er praktikant!

Jeg vil anbefale at søge en praktikplads hos nord advertising, hvis du er klar på et seriøst og lærerigt praktikforløb, hvor du er omgivet af et fantastisk og imødekommende personale!

Praktikanter januar-juni 17:

Medina Hrustic:

Mit praktikophold har, for mig, været lærerigt på mange måder. Jeg har haft rig mulighed for, at anvende flere teorier i praksis, og er blevet introduceret for arbejdet omkring sociale medier. Derudover har jeg haft meget frihed under ansvar, og har haft mange muligheder for, at sætte nye tiltag i spil. Ved nord advertising bliver der lyttet til en, også selvom man ”kun” er praktikant, og der er kort fra ide til handling.

Udover det arbejdsmæssige, er der et helt fantastisk sammenhold på nord advertising. Der er flere arrangementer man kan deltage i, motion i arbejdstiden 2 gange om ugen, fredagsbar, sportsevents, og en masse andet.

Jeg kan kun anbefale nord advertising som praktiksted.