logo
Skanderborgvej 232, 2.
8260 Viby J
(+45) 36 97 00 80
mail@nord-ad.dk
Følg os

Droner gør det nemmere for bloddonorer

Droner gør det nemmere for bloddonorer

I Skejby er der godt gang i byggeriet af det nye Aarhus Universitetshospital, og selvom det nye hospital forhåbentlig ender ud med at blive en god investering, så har det også skabt et lidt specielt problem. For vejen, hvor Blodbanken ligger, har i den forbindelse ændret navn: ”Vi ligger der, hvor vi hele tiden har gjort, men det forvirrer donorerne, at vejen pludselig hedder noget andet, end den plejer,” fortæller Kristian Søndergaard, som er lægesekretær i Blodbanken. Det store byggeri har også gjort det sværere for donorerne at finde hen til parkeringspladserne og hovedindgangen.

Men Blodbanken har fundet en anderledes løsning, som gør det nemt for donorerne at finde hen til tappestedet. Med droneoptagelser har det været muligt at lave en film, der viser donorerne, hvordan de finder ind til parkeringspladsen og hovedindgangen.

Med droneoptagelser kan der filmes fra luften, og det er langt billigere end tidligere, hvor sådanne optagelser krævede en helikopter. Ved at lade dronen flyve langs vejen, er det nemt at vise donorerne, hvilken vej de skal køre for at finde frem.

Du kan se Blodbankens dronefilm nederst på siden her.

Har du lyst til at vide mere om mulighederne for at få lavet en omkostningsfri dronefilm om din virksomhed?
Så er du velkommen til at kontakte Dennis Bækgaard på mail eller telefon 3697 0095

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar